Bioresonans og Rayonex-produkter


TIRSDAG DEN 1. APRIL kommer Finn Kofoed fra Naturshoppen i Solrød for at fortælle om "bioresonans, jordstråler og elektromagnetisme", som han mener er et fysisk faktum, man skal tage alvorligt.
Gennem generationer har mennesker langsomt, og uden at vide det, fået nedbrudt immunforsvaret af jordens egen negative stråling (Hartmann, Curry og vandårer). Den teknologiske udvikling har i de senere år givet os den menneskeskabte, elektromagnetiske stråling.
Men hvad er disse stråler? Hvor er de, og hvordan påvirker de os? Hvad kan vi gøre for at undgå de kraftige og skadelige virkninger på vores helbred? Hvad betyder den teknologiske udvikling, der forandrer vores hverdag og giver os en masse fordele og hjælpemidler?
Naturshoppen (Rayonex) giver praktiske eksempler på årsager og virkning, og der præsenteres løsninger, der kan minimere påvirkningen og dermed også truslen for vores helbred. LINK